Kort om dyrene:
Viktor flytter ind i Monkey Worlds regnskov i 2016
Viktor skal i vinter bo sammen med 4 andre grå jaco papegøjer indenfor. Normalt bor de ude i den store voliere, men da fuglene kan være nogle værre territorier dyr, har vi valgt at flytte, dem vi er bange for sover ude i kulde nåår det bliver koldt. Viktor bor i sit eget bur op af de 4 andre grå jaco papegøjer, fordi han elsker at bide de andre dyrepassere.
Papegøjerne er samlet så de kan snakke og lytte til dem der er i regnskoven. Selv dem uden for i volieren, har mulighed for at holde kontakten med dem der fast er inde for vinteren.
Det er tydeligt flere gange om dagen at de kommunikerer via snakken, lyde og kald.
Her kan du læse lidt om den grå jaco papegøje, Victor:
Victor boede på en lille planteskole, da jeg hentede ham. Han levede i en voliere med flere andre grå jacoer, midt i et blomster paradis.
Victor var af en eller anden årsag blevet vred på sin mor. Moren havde ganske kort forinden fået en blodprop, og kunde af den årsag ikke være så meget i butikken og hos papegøjerne. Da hun fik mulighed for at aflægge de dejlige grå jacoer et besøg, fløj Victor direkte over og bed sin mor i ansigtet lige under øjet.
Planteskolen turde ikke have en så bisk papegøje i butikken. Monkey World blev hurtigt tilkaldt, da de havde hørt vi træner og arbejder med papegøjer. Jeg havde transport kasse og hansker, et håndklæde med så jeg var sikker på vi kunne få Victor med hjem.
I dag bor Viktor tæt op af aberne i regnskoven, men de interesserer ham ikke. Han er glad for flere af de andre grå jacoer, og til tider ser det ud til de har fundet sammen.
Viktor overgav sig til mig, og har siden gjort kur til mig flere gange. Der nusses, kæles og gylpes til mig i større mængder. Det smager ikke altid lige godt, når vi kysser.
Jeg arbejder stadig med Victor, da han kun vil mig.
De andre dyrepassere jages eller bides ud af buret/volieren hvis de forsøger at komme ind.
Vi har derfor den ordning at jeg sætter Victor i et bur i volieren tidligt om morgenen, så de kan fodre de andre fugle uden at blive bidt. Når de så er færdige med at fodre lukker de Viktor ud så han også kan spise den friske frugt og lidt korn m.m.
Jeg træner pt. flere gange om dagen med Viktor. Vi træner så tit jeg kommer forbi hans bur, hvilket er mindst 3 gange om dagen her i vinter.
Vi træner kontakt med to hænder, hvilket ikke så tit han ønsker det. så træner vi sidde på fingerne uden at flyve, kysse og nusse ned af ansigtet hen over øjnene.
Når han er i yngletid er det helt umuligt at komme i nærheden af ham.
Viktor er tam overfor mig, men ikke hvis der er andre til stede. Er der det bider han mig i fingrene da han vil ha mig for sig selv.
Nogle gange tager jeg ham med ind til de andre papegøjer for selskabets skyld, hvilket fungerer fint for både dem og ham.
Jeg glæder mig til der er andre der kan gå til Victor, men efter ca. 2 år tror jeg ikke han har lyst. Vi har forsøgt i den store voliere, men kun Cecilia kan styre ham. Cecilia kan dog ikke kæle eller andet, men hun kan komme omkring uden at blive bidt, hvis hun er vaks og holder øje.
Viktor kan fløjte Wau wau, sige uhhuuuuu, og lave de seleste jungle lyde. Om han får lyst til at tale som alle de andre ved vi ikke, men vi forsøger stadig at lærer ham det.
Skrevet af Dennis
Monkey World er for børn og unge i Hillerød og hele Nordsjælland/Danmark. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rolige omgivelser, søde dyr, lyden af vand og Victors snakken og junglelyde i baggrunden af vores lille hyggelige regnskov.