Skægagame (pogana vitticeps)

Her i Monkey World har vi Skægagame unger.

Skægagame hun
Hun

Vi har flere skægagamer i rigtige spændende farver.  Niels fra 2013 er en skægagame og Diablo fra 2011 er en skægagame, som bor i regnskoven sammen vores Tamarin aber, en rød leguan og en grøn leguan. Her har de masser af plads og mange huler at gemme sig i. Dog elsker skægagamerne allermest at ligge under varmelampen og få noget lys på kroppen.

Skægagame unger

Monkey World har fået Skægagame unger

Skægagame ungerSkægagame ungerSkægagame unger

[wpdevart_youtube]Il0bFFCXdU4?rel=0[/wpdevart_youtube]

Skægagame unger
Skægagame unger
Skægagame unge
Skægagame unge

[wpdevart_youtube]0kVKmQ2o1LA?rel=0[/wpdevart_youtube]

Skægagame Skægagame

Skægagame:

Skægagame er et krybdyr, som forekommer på hele den østlige halvdel af det australske kontinent.

Særlige kendetegn ved en skægagame er, at de har et meget behageligt temperament og bider stort set aldrig. De egner sig derfor særdeles godt til børn eller til andre, der føler behov for jævnligt at håndtere deres krybdyr. Skægagamer er absolut anbefalelsesværdige, da de ikke stiller så store krav. De er aktive hele dagen og er meget lette at håndtere. Det er ikke svært at få et forhold til sin skægagame, som endda er i stand til at skelne farver og personer fra hinanden.

Før du køber en skægagame

I naturen er skægagamen ikke et flokdyr, og de kommer faktisk kun i nærheden af hinanden når det er ynglesæson. Man kan dog med fordel holde flere skægagamer i terrariet, og vitterligt se på dem hvordan de trives ved hinandens selskab. Det giver også mere aktivitet og mere adfærd i terrariet, og derfor er der mulighed for at observere nogle rigtig spændende, sjove og underholdende ting.

Det er dog vigtigt at du anskaffer dig skægagamer i nøjagtig samme størrelse, og højst én han per terrarie! Skægagamer har nemlig for vane at kæmpe om territoriet, og er de ikke ligesindede, vil det gå ud over den svageste, der risikerer at blive spist. Grunden til at man kun må holde én han i en flok, er at de kønsmodne hanner under yngletiden vil indlede en kamp om hunnernes gunst, og det kan føre til alvorlige skader. Det anbefales at anskaffe en han og mindst to hunner, da hannen godt kan være meget dominerende.

Ørken dyr

Da skægagamen lever i ørkenen, har den selvfølgelig omstillet sig til miljøet her, og er også forberedt hvis der skulle opstå tørke eller mangel på mad. Den har med andre ord en indbygget funktion i kroppen, der gør det muligt for den at sænke stofskiftet til tæt på nulpunktet. Det bruger den når den går i dvale, hvor den graver et hul i et fugtigt sandområde, og skjuler sig der i op til flere måneder. Du kan altså godt risikere at din skægagame pludselig lægger sig i dvale, og det skal du lade den gøre, da det ikke er skadeligt for den.

Bad

Du skal dog huske at tage den op en gang om ugen, og lade den få et bad, for at den kan holde fugtniveauet i kroppen – selvom den ikke indtager føde har den stadig behov for vand, som den kan indtage gennem gattet, og det kan den ikke når sandet omkring den ikke er fugtigt som i ørkenen. Derfor kræver det en smule pleje fra din side af, når den går i dvale. Det er også vigtigt at den får lov at lave afføring INDEN den går tilbage i dvale, da afføring under dvalen kan gøre den meget syg. Det skal man altså holde øje med… Og når den så har haft sin afføring, vil den typisk vende tilbage til sin dvale, hvor den graver sig ned i sandet igen.

Tæmning af skægagame

En skægagame bliver aldrig tam i ordets bogstaveligste forstand, fordi det er en øgle, og disse ikke fra naturens side er flokdyr eller på anden måde socialt anlagte. Det kan sammenlignes lidt med at have akvariefisk – de er dejlige og hyggelige at se på og observere mens de lever deres liv i dine omgivelser, men de bliver aldrig til kæledyr du kan kæle med eller nusse omkring. Du kan dog sagtens vænne den til din håndtering og berøringer.

Ungerne

En unge vil typisk opføre sig anderledes end en fuldvoksen skægagame, fordi de rent instinktivt opfatter sig selv som byttedyr pga. deres ringe størrelse som unger, og fordi der i Australien, hvor de naturligt holder til, findes langt større rovdyr der går efter små skægagame unger. Derfor vil ungerne være langt mere sky end de voksne af slagsen, og derfor er du nødt til at være meget påpasselig med hurtige, ukontrollerede bevægelser indtil de er fuldvoksne. Hurtige, pludselige eller fejende bevægelser over hovederne på skægagamerne kan skræmme dem, og du risikerer at de forbinder din hånd med fare.

Forstå din skægagame

For at gøre det lettere for dig at forstå din skægagame, er det vigtigt at du er opmærksom på dens signaler i forskellige situationer. Her er listet nogle af de mest almindelige adfærdsmønstre hos skægagamer, samt deres betydning:

”Vinke”

En skægagame vinker ved at løfte det ene forben, og føre det rundt i langsomme cirkler. Det er typisk hunnerne og de mindre dominerende hanner der gør dette som en slags gestus til den dominerende han, og betyder ”du bestemmer – jeg gør som du siger”.

Bøje halen op i en halv cirkel

Når en skægagame er opmærksom på noget, f.eks. hvis den fornemmer at der er fare på færde, vil den typisk hæve hovedet højt, og bøje halen op over kroppen i en halv cirkel. Det fungerer som et signal til flokken om at der måske er fare på færde. Unge skægagamer har det med også at gøre dette når de spiser.

Nikken med hovedet

Det er et dominerende signal, og ses typisk hos hanner i ynglesæsonen inden parring. Hannerne gør det for at vise interesse for hunnen, men det fungerer også som en slags truende adfærd overfor andre hanner der trænger sig på. I en flok bestående af hunner, vil de også kunne finde på at nikke med hovedet af hinanden, hvilket betyder det samme – ”det er mig der bestemmer her”.

Sort, strittende skæg og hvæsen

Når en skægagame udviser meget aggressiv adfærd, vil den være løftet helt op på forbenene, og skægget og halen vil farves sort for at gøre den mere markant og faretruende. Den vil typisk åbne gabet samtidig for at gøre hovedet endnu større og for at udvise ultimativt truende adfærd. I nogle tilfælde hvæser den samtidig. Det kan dog også ses hvis skægagamen er syg eller stresset.

Sidde med løftet hoved

Den dominerende han vil typisk sidde øverst i terrariet og ”trone” ud over landskabet. Han vil typisk signalere sin dominans ved at sidde med hovedet løftet højt. Det kan dog også ses hos højgravide hunner, men det er udelukkende fordi det letter dens vejrtrækning.

Sænke hovedet

En skægagame sænker hovedet for at vise accept og underkastelse overfor den dominerende i gruppen. Det ses også hos hunner, der afslår et parringstilbud, for at hannen ikke kan fuldbyrde akten.

Gispen

Hvis din skægagame har det for varmt, vil den være nødt til at ænde ind og ud gennem munden, for at ventilere kroppen yderligere. Samtidig vil du kunne se ”skægget” være pustet op og bevæge sig i hurtige ryk, for at forstærke den nedkølende effekt.

Vandreservoir

I skægagamernes vandreservoir producerer vi rejer og bakteriekultur til regnskovens biologiske filtre og vores japanske karpe yngel.

Skægagame
Skægagame

skægagamerne, Niels og Diablo, var den 5/1 2018 med på virksomhedsbesøg i Børnehuset Rørskov og havde en fantastisk dag, sammen med alle børnene.

Skægagamer er godt, roligt dyr til en børnefødselsdag. Vi kan placerer skægagamerne på skulderen, gå rundt med dem og nusse dem. Forestil dig et handicappet barn, som aldrig har haft en fisk, en abe, en papegøjer eller et andet kæledyr. Forestil dig, hvor glade de vil være, for at få lov til at sidde med den/dem for sig selv, stille og roligt.

Skægagame
Børnefødselsdag

Skægagamer er flokdyr,

og det vil være en god ide at holde en han og to hunner. Man kan tit se glæden hos skægagamerne når de går flere sammen. Det er almindeligt at de ligger helt tæt og halv ovenpå hinanden både dag og nat.
Alder: De kan blive 10-12 år gamle.
Størrelse: skægagamen bliver op til 60 cm lang
De kan have hver deres særheder og smag. De kan blive helt hånd vandt og fortrolige
Skægagame
Skægagame

Mad til skægagame

Som fuldvoksne skal de fodres min. 4 gange ugentligt, mens de skal fodres op til flere gange dagligt som unger. Der skal gives godt med kalk, og de skal have vitamintilskud. Brug Sera Reptimineral H og Sera Reptinineral C. Det er altafgørende, at unge dyr får et godt solidt tilskud af kalk i forhold 2:0. Får skægagamerne den rette pasning, den rette mængde foder og tilskud, er de fuldt udvoksede på ca. 12-14 mdr. Det går altså virkelig stærkt, og man skal derfor være indstillet på at udbygge terrariet, så dyrene får den fornødne plads.

Levende foder til skægagamer

Skægagamerne spiser alle slags insekter (græshopper, fårekyllinger, store og små melorm, voksmøllarver, rosenbillelarver m.m. samt optøede muse- og rotteunger. Der skal et par gange ugentligt gives et tilskud af grønt.  Ukrudtsplanter har ofte et højt indhold af kalk, hvilket er godt for dyrene f.eks. brøndkarse, mælkebøtteblade, skvadderkål, jordbærblad, tusindfryd, Vejbred og Persille. Hovedsalat og kinakål er også godt. Der suppleres op med lidt frugt (pære,blomme,vindrue,æble, som eks.) eller grøntsager (kinakål,bønner,ærter,squash,pastinak m.m.)

Skægagamen er faktisk altædende. Den spiser både dyr og grønt, men her er det vigtigt at du husker blandingsforholdene, både for ungerne og for de voksne skægagamer:

  • Voksne skægagamers kost:
    20 % foderdyr, insekter m.m.
    80 % grønt (alt økologisk grønt, IKKE icebergsalat, skvalderkål, mælkebøtter)
  • Små ungers kost:
    80 % foderdyr, insekter m.m.
    20 % grønt
Skægagame
Monkey World i Børnehuset Rørskov

Eksembel på en foderplan:

Mandag:
En blandet tallerken med revet grønt og frugt
Tirsdag:
En blandet tallerken med revet grønt og frugt samt fårkyllinger.
Onsdag:
biller eller store melorme
Torsdag:
Fastedag – ingen foder overhovedet (gælder KUN voksne dyr)
Fredag:
Revet grønt og frugt og en smule levende insekter. Drys sera reptinineral H og sera reptimineral C ud over al foderet
Lørdag:
En blandet tallerken med revet grønt og frugt
Søndag:
En blandet tallerken med revet grønt og frugt, samt kakerlakker
Smuk Skægagame
Skægagame i regnskoven
Terrarie til skægagamer

Skægagamer er meget aktive øgler og forholdsvis store, så de kræver derfor god plads. Et terrarium, der måler 150 cm i længden og 60 cm i dybden, er nødvendigt til en gruppe på 3 individer. Højden er ikke af større betydning, men skal dog være min. 50 cm. Til meget små unger er et terrarium på 128 eller 250 ltr. tilstrækkeligt i det første halve år af dyrenes liv. Indret terrariet med en varmeplads, hvor der er ca. 40 grader. Tørt, varmebehandlet sand, evt. dekoration af rødder eller sten, vandskål, strålevarme i form af Ultrasun 160w UVB. UVB-lyset installeres i toppen af terrariet, og under dette bygges en solplads af rødder eller sten, så skægagamerne i din regnskov har adgang til UVB-strålerne. Afstanden fra lyskilden til solpladsen må maksimum være 15 cm. Husk lamben kan købes i Monkey World.

Temp og fugtighed til skægagamer

I terrariets kølige ende skal der være ca. 28°C, og i den varme ende op til ca. 40-42°C. Om natten skal temperaturen sænkes til 21-24°C. Skægagamer stiller ingen krav til luftfugtighed, dog kan unge skægagamer have glæde af en let daglig overdouching af omgivelserne for at stimulere dem til at drikke. Skægagamers sunde appetit giver naturligvis store mængder af afføring, og bundlaget skal derfor jævnligt skiftes og terrariet skal gøres rent. Brug  sand til bundmateriale.

Skægagame på børnehave besøg
Skægagame på børnehave besøg
Yngel/opdræt af skægagame

For at få succes med opdræt skal dyrene igennem en vinterhvile, dette er sundt og stimulerer deres yngle refleks. vinterhvilen varer 7-8 uger og sker ved en temperatur på 17-18°C i terrariets kolde ende og ca. 25°C i den varme ende. Om natten skal temperaturen ned på ca. 15°C, og dagslængden skal være 10 timer. Parringen hos skægagamer kan være en voldsom affære og det kan blive nødvendigt at skille parterne. Der lægges op til 20 æg i en hule eller kasse som hunnen har gravet eller ejeren har sat ind til hende. Æggene ruges ud i fugtig vermeculite i 60-75 dage ved ca. 30°C, herefter flyttes ungerne til deres eget terrarium der indrettes ligesom forældrenes.  Ungerne vokser med lynets hast og stiller kolossale krav til mængder af foder. Der skal altid holdes pinligt rent for at undgå bakterier, og der skal gives godt med kalk i forhold 2:0. Ungerne spiser det samme som deres forældre bare i meget mindre stykker.

Skægagame
Skægagame i børnehuset rørskov.

Monkey World er for børn og unge i Lynge og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og skægagamernes hyggelige leg i baggrunden.

Tilbage til forsiden