Sanne Hermann er ikke bange for de store papegøjer.
Min første dag i Monkeyworld er gået med at lære stedet bedre at kende, og ligeledes at vise dyrene hvem jeg er. Førstehåndindtrykket er meget vigtigt, specielt for papegøjerne. Jeg tog et stort granatæble med ind i den store voliere, stillede mig et sted, hvor papegøjerne havde mulighed for at kravle ned til mig, og sidde på en gren, i den afstand til mig, som passede til det enkelte dyr. Jeg delte granatæble ud, til hver enkelt, og det blev spist med stor glæde. Nogle af fuglene, fandt dog hurtig ud af, at jeg også havde mandler i lommen, så jeg kunne da umuligt være farlig. Og efter ca. 10 minutter havde jeg papegøjer alle steder omkring mig. Det var lidt tungt, at stå med en ara, mellem gultoppet kakadue, og en amazone på armen. Da fuglene havde spist æblet, og havde fået lidt mandler, gik jeg videre rundt på min runde.
Monkeyworld er et sted som indbyder til ro og afslapning, og dyrene aktivitetsmuligheder, som kun de færreste børn har. Jeg elsker det sted. Og jeg glæder mig rigtig meget til at give en hånd med.
Videre på min runde mødte jeg ara parr et Andrea og Kaj, De er ikke papegøjer man lige går til. Både Andrea og Kaj har en fortid som er ukent. Andrea mener at angreb er det bedste forsvar, og hun ved godt at næbet er et godt værktøj. Jeg sad lidt sammen med hende, og lod hende komme til mig, for at få lidt godbidder, og vide at jeg ikke er bange for hende, og at jeg ikke presser hende. Alt foregår på hende betingelser, og det vil sige stille og roligt. Jeg vil fremadrettet prøve at træne hende, så hun kan få skabt tillid til mennesker, og lære at leg og træning faktisk er ret sjovt. Træning/tæmning er noget der kræver tid, og meget tålmodighed. Men jeg er optimist, og tror på at det nok skal lykkes med tiden.
Jeg glæder mig til at bruge mere tid sammen med alle dyrene, pasning, fodring, og aktivering.
Første dag Sanne er hos os, går hun gladeligt ind til Kaj og Andrea, blå gule araer, og begynder at håndfodre dem, samt lader dem begge bide lidt i hende. Jeg er spændt på om ikke Sanne er den rette person til at tæmme de to dejlige fugle
Min baggrund:
Min kærligehed til dyr, har varet fra jeg var ganske lille. Jeg var hende der ikke rigtig havde nogle venner, for jeg ville heller ”rede” dyrene, og give dem et bedre liv. Jeg gravede regneorme op, og lave små ”regnormefarme” med far, mor og børn. Snegle, bænkebidder og hvad jeg ellers fandt satte jeg sammen som små familie. Jeg har redet adskellige dyr der var blevet kørt ned, og havde brækket ben, redet pindsvin, tæmmet svaner, grise og meget andet. Som ganske lille var min mission i livet, at give dyrene et godt og bedre liv. I den tidlige folkeskole mødte jeg en pige, som var psykisk handicappet, hun blev mobbet rigtig meget for hendes manglende sprog, og fordi hun var anderledes. Jeg satte alt ind for at hjælpe hende, ikke kun med at være hendes ven, men også med at udvikle hendes sprog, lære hende at cykle, og i det hele taget give hende glæde. I dag er hun 49 år bor i beskyttet bolig, har et arbejde, der passer til hende evner, og levet et godt og trykt liv. Jeg har stadig kontakt med hende.
Min kærlighed/holdning/kald har ikke ændret sig, fra jeg var barn.
Jeg er selv skilsmissebarn, og min opvækst var ikke synderligt præget af hverken trykhed eller kærlighed. Det søgte jeg hos dyrene, og gør det stadig
Dyrene er 100% afhængig af, at vi opfylder deres basale behov, og gør vi det, blive vi kviteret med ren og ægte bekræftelse. Jeg nyder at være sammen med dyr, observere dem, passe dem, pleje dem osv.
Jeg har en ekstra stor kærlighed til fugle, specielt papegøjerne og har i mange år arbejdet med opfostring, pleje, træning, problemløsning af uhensigtsmæssig adfærd. En papegøje er ikke et kæledyr, som en hund og kat. Man skal gøre sig fortjent til deres kærlighed, en hund og kat mf. Elsker deres ejer ubetinget. Får man brudt tilliden til sin papegøje, så kan det være et stort arbejde at skabe den igen.
Jeg bor sammen med min kæreste og hans 3 børn. Min kærlighed til børnene er stor. De to ældste har ADHD og jeg bruger meget tid på at hjælpe dem, med de udfordringer de har i deres hverdag. Skole/skilsmisse/social mf.
Igennem livet har jeg tit hørt sætningen ”Du kan ikke rede hele verden” Nej måske ikke, men jeg gør hvad jeg kan, hvorend jeg kommer.
Sætter en lille tekst ind fra Sanne var hos os forat søge job som frivillig papegøje nusser.
Hej Dennis
Jeg blev endnu engangoverrasket på den fede måde. For de projekt/drøm er min drøm. Jeg har bare aldrig haft ressourcerne til det. Så jo jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med dit projekt, så kan jeg udleve min drøm. Jeg har læst din historie. Som i bund og grund er som min historie. Jeg har ikke personligt terapi som du har. Men jeg har en gruppe på facebook med ca. 2000 medlemmer alle med bipolar lidelse og andre tillægslidelser. Her hjælper og støtter folk hinanden.
Min viden med psykiske lidelser er ret stor. Jeg har selv arbejdet i faget, og min stedfar er overlæge i psyk, og begge mine forældre arbejde også med psyk. I bund og grund er det jeg prøver at sige. At jeg godt vil gå “all in” i dit projekt. Både med dyrene, og hjælp med at bygge osv..Knus Sanne