Rødøret Terrapin
Kort om dyrene:
Vidste du om Rødøret Terrapin…?
At det ikke længere er tilladt at importere rødøret terrapin til EU, det er IKKE tilladt at forhandle eller overdrage rødøret terrapin, guløret terrapin eller Cumberland-terrapin indenfor EU. Dermed er det heller ikke lovligt at forhandle den i Danmark.
At det er vigtigt at være opmærksom på, at unger kun er på størrelse med en fem-krone, mens voksne kan blive op til 30 cm lange. De små unger hos dyrehandleren bliver store og pladskrævende, ligesom pasningen vil tage megen tid. Køb derfor kun de små skildpadder, hvis du også kan holde dem forsvarligt, når de bliver voksne!
Beskyttelse og regulering:
Rødøret terrapin anses for at være en invasiv art i den danske natur, og derfor uønsket. Kæledyrsejere opfordres til ikke at udsætte kæledyr i den danske natur, da konsekvenserne kan være store.
De bør på anden vis skaffe sig af med dyret eksempelvis via dyrlæge eller en ny ejer. Regulering kan ske ved indsamling af de enkelte individer.
Import til EU er reguleret gennem CITES/Washingtonkonventionen , som normalt bruges til at regulere handel med truede dyr.
Hvorfor uønsket:
Artens negative effekter på økosystemer, habitater og andre arter er ukendt. De fleste individer lever i byerne i søer af begrænset økologisk værdi. Men i søer af værdifuld økologisk værdi, kan den forventes at have en negativ effekt på den naturlige flora og fauna, såsom invertebrater, ynglefugle og padder.
Status for bekæmpelse:
Arten er sjælden i Danmark og reguleres ikke pt. Men nye udsætninger bør forhindres for, at arten ikke forbliver i den danske natur.
Udbredelse:
Rødøret terrapin stammer oprindeligt fra den sydlige og centrale del af Nordamerika. I Danmark har arten været importeret til salg som kæledyr i mange år indtil 1997. Arten har siden 1980’erne kunnet ses i en række danske søer som følge af, at ejerne er blevet træt af at have den som kæledyr og har skaffet sig af med dyret ved at udsætte det på uansvarlig vis i den danske natur.
Udseende:
Rødøret terrapin er en sumpskildpadde, med en skjoldlængde på 20-30 cm og en vægt på op til 2 kg. Dens skjold er grønsort, nogle gange med gullige aftegninger. Benene og hovedet er ligeledes grønsort og har gullige længdestriber. Meget karakteristisk for arten er de røde pletter der ses bagved ørene. Tæerne har skarpe klør og svømmehud.
Forvekslingsmuligheder:
I Danmark findes ingen forvekslingsmuligheder.
Føde:
De voksne terrapiner er altædende, dog består ca. halvdelen af føden af plantemateriale. Unger af rødøret terrapin æder fisk, haletudser og vandinsekter.
Levevis:
Skildpadden er vekselvarm, dvs. dens kropstemperatur er afhængig af omgivelsernes. Arten bliver kønsmoden efter 5 år, men den kan ikke yngle i Danmark pga. det kolde klima. Klækning af æg kræver 50-60 dage ved 26° C. Dog kan det enkelte individ leve i mange år, ca. 20 år i naturen og 40 år i fangenskab. Arten siger ingen lyd. Rødøret terrapin er i stand til at overvintre nedgravet i dynd under vand – også trods frost og is.
———————————————————————————————————————
Skildpaddernes Historie:
Skildpadder lever mange forskellige steder i verden.
Skildpadder er krybdyr.
I Danmark har vi også en skildpadde: den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis).
Skildpadderne så dagens lys for ca. 200 millioner år siden.
Vi synes skildpadderne er sjove fordi de har en lang historie.
Skildpadderne har nemlig levet side om side med dinosaurerne, og længe efter dinosaurerne uddøde.
Tænk skildpadderne har mødt de første mennesker på jorden.
Skildpadderne kan opdeles i henholdsvis landskildpadder, havskildpadder og ferskvandsskildpadder.
Moskusskildpadde Skjoldet:
Skildpaddernes skjold beskytter selve skildpadden. Derudover beskytter skjoldet skildpadden mod fjender, som de ikke har så mange af.
Skildpadder i vand har flade skjolde, så de kan glide igennem vandet.
Skildpadder på land har høje skjolde, så rovdyr ikke kan gabe over dem.
Skildpadden vokser sammen med skjoldet:
Skildpaddernes ribben og ryghvirvler er vokset sammen med skjoldet. den kan ikke kan bevæge sine ribben, når den trækker vejret. den bruger i stedet de muskler, som sidder øverst på benene, for at cirkulere luft.
Krybdyr har oftest et tandsæt med meget primitive tænder, som de kan holde fast, rive og flænse med. Skildpadder har ikke tænder, men et skarpt hornnæb, som skærer føden i stykker. De fleste skildpadder er planteædere og spiser også græs, blade og frugt. Der findes også kødædende skildpadder. Ferskvandsskildpadderne spiser små insekter og krebsdyr, hvor havskildpaddernes føde består af tang, vandmænd og bløddyr mm.
Yngel:
Alle skildpaddearter lægger deres æg på land. De fleste arter graver deres æg ned, og æggene udruges ved varmen i jorden. Det er ikke skildpadderne, der ruger på æggene.
Ungerne klarer sig selv når de udklægges. Nogle skildpadder lægger mellem et og fire æg, mens andre lægger over 100. Under udklækningen bruger ungerne deres ægtand til at få hul på skallen. Ægtanden forsvinder igen kort tid efter udklækningen, da de ikke skal bruge den igen.
Hunnerne kan lægge æg flere gange efter en parring, de har en såkaldt “sædgemmer” og kan befrugte æggene senere hvis de vil.
Livet i de lune klimabælter:
Mange ferskvandsskildpadder i det lune klimabælte graver sig ned i mudderet i vintersæsonen hvor de går i dvale.
Skildpadden er et krybdyr og har brug for varme for at holde sig i gang. I dvale perioden, nedsættes stofskiftet væsentligt, og den behøver ikke at søge mod overfladen for at ånde. Skildpadden får sin nødvendige ilt fra vandet omkring hvor den optager ilten igennem analsækkene ved endetarmen.
Skildpadden er truet:
Skildpadden er hårdfør og har eksisteret i ca. 200 millioner år, men menneskets aktivitet gør den sårbar.
Der findes ca. 272 forskellige skildpaddearter, men halvdelen er på den såkaldte IUCN-rødliste.
Alle syv havskildpaddearter er på den røde liste. før i tiden fangede søfolk havskildpadder, som de tog om bord på deres skibe.
Skildpadderne kunne overleve i lang tid uden vand og føde, så søfolkene havde friskt kød i lang tid.
Den dag i dag indfanges mange havskildpadder pga. kødet og æggene, som de lokale spiser. Fiskeriet er stigende, og mange skildpadder ender i fiskernes net. Særligt omkring ynglepladserne indfanges mange skildpadder. Skildpadden dør, når den fanges, og æggene går til.
Skildpadderne er truede, på grund af turistindustrien vokser år efter år.
Flere hoteller bygges og turisterne søger til de små strande, som skildpadderne yngler på. Menneskernes res nysgerrighed distraherer skildpadderne. Elektrisk lys desorienterer ungerne, så de ikke kan finde vandet, og turisterne træder ofte uden at vide det i skildpaddernes reder.
Skildpadderne skifter ikke strand, når de forstyrres, de vender altid tilbage til de samme strande år efter år.
Turister køber smykker og andre effekter lavet af skildpaddens skjold, hvilket også udrydder skildpadderne.
Over 1/2 af alle arter er stærkt truet.
Monkey World prøver at hjælpe i Danmark:
Der er redningscentre for skildpadder. Her indsamler man skildpadder fra hjem hvor man ikke længere har plads eller tid.
Vi ønsker at indsamle penge til:
- Bygge bedre faciliteter til at opdrætte truede skildpadder
- Redde konfiskerede skildpadder fra dårlige vilkår, ulovlig import m.m.
- At kunne give skildpadderne et trygt og sikkert hjem.
Monkey World er for børn og unge i Gilleleje og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og med en Moskusskildpadde hyggelige dasen i baggrunden.
Her kan du læse om flere af vores dyr
Skrevet af Dennis juli 2014