Paryk Tamarin
Paryk Tamarin (Saguinus oedipus), I Monkey World i Hillerød har vi 6 familier af aber. 3 af disse familier er af arten Paryk tamarin også kaldet Paryk Pinchere.
[wpdevart_youtube]nLNbdhCStxE?rel=0[/wpdevart_youtube]
Hver familie lever i sit eget anlæg, hvor du kan komme helt tæt på og håndfodre silkeaberne. Henover søen i regnskoven bor én abefamilie på to aber. Her kan du se aberne klatre, løbe og springe fra gren til gren.
Læs om vores paryk tamarin
Abe datter i venstre famile
Pjuske
Pjuskes mor
Paryktamarinen er den største silkeabeart, vi har her i Monkey World.
Vores ene fodermester Cecilia kan ofte blive set mens hun håndfodre en abe. Hendes favorit abe er en tamarin; især en paryktamarin. Paryktamarinen er nemlig én af de meget få arter, som har et grammatisk sprog sammensat af pip, kvidren og lange toner i forskellige lejer, lidt ligesom mennesker. Disse lyde bruges bl.a. til at signalere om fare, advare en anden fremmed tamarinfamilie eller når de har fundet mad. Derudover bruger paryktamarinerne også ansigstsudtryk til at kommunikere med.
Tamarin er en abe art på mange forskellige underarter, fordelt i 6 undergrupper. Paryktamarinen er i samme gruppe som både Geoffroy’s tamarin og den hvidfodede tamarin, på grund af de lignende farver og aftegn på kroppen.
Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet.
Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring 2000 voksne dyr.
Størrelse: 20-30 cm (u. hale), 4-500 g
Alder: Normalt 10-14 år gamle
En Paryk Tamarin er dagaktiv
Indevoliere min. 3,5 x 1,5 m og 2,5 m høj, gerne fri adgang til udevoliere; altid rigeligt skjul, klatre- og springmuligheder
Stuetemperatur, høj luftfugtighed, 12 timers dagligt belysning året rundt
Trælevende; klatrer og springer særdeles godt
Æder planteskud, frugter, fårkyllinger, melorme, kakerlakker, hvirvelløse dyr, mindre hvirveldyr og plantesafter
Lever naturligt i familiegrupper; skal altid holdes flere sammen, helst i grupper
Drægtige i 5-6 måneder og føder typisk 2 unger
Bemærk: Aber egner sig kun som hobbydyr og kræver rummelige, stimulerende anlæg for at trives
Tamariner har en kropsstørrelse på omkring 20-30 cm plus en hale på ca. 25-45 cm. Vægten ligger typisk på ca. 400-500 g, men de kan blive både større og mindre. Af de 7 arter er rødbuget, skæg- og gyldenhåndet tamarin generelt de største/kraftigste og paryktamarin den mindste, men størrelsesforskellen mellem arterne er generelt ikke specielt stor. Kønnene er nogenlunde lige store hos alle arter. Hunnerne har to dievorter.
Tamarin arter
Brunrygget tamarin er sort på nakke, hals, hoved og ben, mens pelsen på ryggen er helt eller delvist rød-brun med gullige og sorte stænk. I ansigtet er der hvidt omkring munden og næsen samt evt. over øjnene.
Geoffroy’s tamarin er på ryggen sort med gule stænk, nakke og hale er rødlig, halespidsen sort, mens bug, ben og hals er hvide. Det sorte ansigt er hvidt på kinderne, og øverst på hovedet er en trekantet hvid plet.
Rødbuget tamarin har en sort pels, evt. med hvide/grålige stænk bagerst på ryggen. På bugen er pelsen rød/gylden. Ved næsen, omkring læberne, ved nakken og evt. foran ørerne er hårene hvide.
Kejserskægtamarin har en pels, der inderst er mørk og yderst har hvide og gyldne stænk. Halen er fra basen og ud til spidsen rødgylden. I ansigtet er et karakteristisk langt hvidt skæg, der buer nedad.
Gyldenhåndet tamarin har en sort pels med gullige stænk bagerst på ryggen. Ansigtet er ligeledes sort, men pelsen omkring næse og mund er sparsom. Fødderne har en karakteristisk gullig/gylden/orange farve.
Skægtamarin har en sort pels, evt. med gyldne/hvide stænk på ryggen. I ansigtet er pelsen omkring næsen, læberne, på kinderne og evt. lige omkring øjnene helt hvid og ligner rødbuget tamarins markeringerne. Det hvide område omkring læberne er dog større, og bugen er ikke rødlig som hos rødbuget tamarin.
Paryktamarin er nem at kende fra de andre tamariner på grund af den karakteristiske hvide, lange hårdusk/kam (”parykken”), der løber fra panden, over toppen af hovedet og ned til nakken. Pelsen på ryg og skuldre er brunlig, bagdelen, inderlårene på bagbenene og toppen af halen er rødlig, mens pelsen på bug, hals, ben og fødder er hvidlig/gullig. I ansigtet er pelsen sparsom, og ansigtsfarven er sort med markeringer af lyse, korte hår.
Hos alle arter (i mindre grad hos skægtamarin) er ørerne spidse opadtil, og spidsen hænger ofte lidt nedad.
På hver fod er fem tæer, hver med en klo med undtagelse af storetåen, der har en flad negl. Aberne bruger kløerne til at holde sig fast med, når de bevæger sig rundt i træerne. Halen bruges til at holde balancen under klatring og spring.
Tamariner har duftkirtler ved kønsorganerne og midt på brystet.
Tamariner bliver normalt ca. 10-14 år i fangenskab, men er set at blive over 20 år.
Fodring
Tamariners naturlige føde består af planteskud, frugter, insekter (især græshopper
og fårekyllinger), edderkopper, mindre hvirveldyr (frøer, firben m.m.), nektar,
plantesafter og gummi. Modsat marmosetter og dværgsilkeaber er de ikke helt så
afhængige af indtagelsen af gummi og har ikke specialiserede hjørnetænder hertil.
Gummi indtages dog, hvis det er let tilgængeligt. Husk vitaminer til aberne. Til gengæld har de et stort behov for animalsk, proteinrig føde. Det er derfor vigtigt, at dette indgår i tilstrækkelige
mængder i det daglige foder. Køb foder her!
Monkey World er for børn og unge i hjertet af Nordsjælland, nærmere Hillerød og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og abernes milde kvidren i baggrunden.
Bim, silkeabe i regnskoven
Video
Se videoer fra Monkey World her! Husk at Subscribe