Guldskildpadde
Land:
Guldskildpadde – Chrysemys picta er en af de mest udbredte skildpadder.
De lever i stille rindende, fersk vand, fra det sydlige Canada til Louisiana og det nordlige Mexico, og fra Atlanterhavet til Stillehavet.
Guldskildpadde kaldes også Indianerskildpadden eller den malede skildpadde.
Underarter
Der er fire underarter af skildpadden – Chryesmys picta.
- Den sydelige – Chrysemys picta dorsalis eller Southern painted turtle
- Midtland – Chrysemys picta marginata eller Midland painted turtle
- Den østlige – Chrysemys picta picta eller Estern painted turtle
- Den vestlige – Chrysemys picta bellii eller Western painted turtle
Ingen af Chrysemys picta arterne må importeres til EU eller sælges i dyrehandlen.
[wpdevart_youtube]AOEU_XmxTDo?rel=0[/wpdevart_youtube]
Guldskildpadderne bliver håndfodret af Tajs
Køb en portion store melorme til kun 10,- Kr og prøv det selv. (gælder først når Monkey World får lov at åbne).
Guldskildpadde eller Indianderskildpadde:
Beskrivelse – Guldskildpadde – Western painted er en medium stor Nordamerikansk sumpskildpadde, det er den største af de malede skildpadder. Voksne hanner bliver 10 – 18cm, hunner kan bliver 18 til 25cm.
Vi har en flot hun på godt 30cm. i Monkey World, med flotte røde stafferinger.
Skildpaddens skjold er glat og oval, uden nogen tegn på en køl eller forhøjning. Dens skjolds farver ses fra oliven til sort farvet og på hals, ben og hale har den gule, orange eller røde striber.
Skjoldet og bugskoldet er ikke hængslet sammen, på denne art.
En Guldskildpadde har et flot orange rødt mønster på bugskjoldet. Den har svømmehud, og er en god svømmer.
Den kan godt lide dybt vand og svømme i, det gælder også for ungerne.
Skildpadden er aktiv i dagtimerne, hvor den kan ligge og solbade i timevis på land eller på en træstamme.
Fodring
Fodring i fangenskab – Denne skildpadde spiser alt, gerne kød. Fodret kan bestå af fisk, rejer med skal, melorme, vand og land insekter, snegle, røde myggelarver, kogt kylling med mere, en god foderpille, skyllede eller tøre rejer som supplementets foder.
Spiser skildpadderne vandplanter, vil de gerne have salat, squash og evt. lidt frugt.
Du skal ikke blive nervøs, hvis din Guldskildpadde, ikke æder noget, i en 2-3 ugers tid, det vil ikke være unormalt. Selvfølgelig skal skildpadden virke aktiv ellers kan dyret jo være syg.
Fodrings hyppighed – De første 6 måneder af skildpaddens liv, fodre du skildpadden, hver dag. Efter 6 måneder, skifter du til at fodre til, hver anden dag.
Terrarium indretning – Det er helt nødvendigt at denne skildpadde både har en varmepære og en UVB-pære, hængende over skildpaddens solplads.
Akvarietemperatur:
Temperaturen i vandet bør ligge på en 22-25 grader.
Solpladsens temperatur 30-34 grader.
Luftens temperatur 27-30 grader.
Akvarium størrelse:
En enkelt voksen han Guldskildpadde ca. 300 liters akvarium.
En hun bør have op imod et 500 liters akvarium.
1. han = 300 liter, 2. hanner = 450 liter vand).
Vestlig Guldskildpadden – Western painted som den kaldes i Nordamerika, det er en god begynder skildpadde. Den er hårdfør og meget tam overfor sin ejer. Det gør denne skildpadde mere fornøjelig, fordi den ikke konstant flygter og gemmer sig, når sin ejer dukker op. Hun skildpadden kan være lidt mere af en håndfuld, fordi den kan blive ret stor.
Sociale egenskaber:
Guldskildpadder er gode at have sammen med andre sumpskildpadder, men de skal have godt med plads.
Hannerne, kan være aggressive overfor de arter. Der kan forkomme problemer, at holde den guløret terrapin sammen med guldskildpadden.
Skildpadderne kan blive aggressive overfor hinanden, selvom de har gode pladsforhold.
Sumpskildpadden har nogle kraftige kæber, så de kan nemt aflive mindre skildpadder. Det anbefales, at man sætter sumpskildpadder sammen, der har nogenlunde den samme størrelser.
Køn
Hannen er generelt mindre og fladere end hunnen. Han har lange frontklør og en længere og tykkere hale. Hunnen vokser hurtigere en hannen.
Opførsel i naturen. Guldskildpadden anses for at være en dagaktiv art. Skildpadden benytter nætterne til at sove, på bunden af sit vandhul.
Dagen kan godt begynde med, at sole sig, i flere timer, hvor den ligger på alt der går ud i vandet, fra træstammer til sten mm.
Solpladsen deler Guldskildpadderne gerne sammen med andre skildpadde-arter, hvor de kan ligge helt op til 50 dyr og sole sig, på den samme træstamme.
Dagen består af at sole sig og måske finde lidt føde.
Bemærk der er et importforbud, af Guldskildpadder til EU og derfor også Danmark.
Guldskildpadder der er indført og købt før forbuddet, samt deres unger, må gerne sælges. Der er ingen forbud mod at eje en Guldskildpadde, eftersom man ikke skal kunne dokumenterer dyrets oprindelse.
Guldskildpadder kan overleve den danske vinter og kan sammen med terrapinerne, fortrænge vores hjemmelige dyrearter, hvis de sættes ud i havedammen.
Hun skildpadden er i stand til at lagre, sæd fra forskellige hanner, efter parringen, så en enkelt kuld æg, kan være blevet befrugtet, af flere hanner.
Reproduktion og unger
Guldskildpadder lægger gerne 1 til 2 kuld æg om året. Hvert kuld indeholder fra 1 til 23 æg, afhænger af størrelsen på hunnen.
Udrugningstiden varer mellem 65 til 80 dage.
Udrugnings temperaturen ligger mellem 22 – 32 grader. Der vil blive udruget 2/3 del hanner når udrugnings temperatur ligger under 28 grader
Der vil blive udruget 2/3 del hunner, hvis temperaturen ligger over 30 grader.
Det vil blive et mix af kønnene, hvis udrugnings temperaturen er 28 – 30 grader.
Guldskildpaddens reder, er meget udsat for rovdyr, vaskebjørne, slanger, gnavere og mennesker er blandt de værste rovdyr. Unge skildpadder er også i stor risiko for angreb, fra frøer og store vadefugle, mens de voksne skildpadder kan blive taget, af alligatorer, rovfugle og vaskebjørne.
Hannen bliver kønsmodne i en alder af 2 – 5 år og hunnen i en alder af 4 – 8 år.
Guldskildpadden kan forvente og blive 20 år.
Guldskildpadde lægger æg
Havedam
Guldskildpadden kan grave sin redde, i kanten af en havedam, Her bliver æggene lagt
Så snart skildpadden har lagt sine æg, så dækker den jord, hen over redden og klapper jorden godt fast med sine bagluffer
UVB
Skildpadder kan ikke selv danne det aktive vitamin D3, hvis de ikke får sollys eller får kunstigt ultraviolet lys, UVB-lys. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan trænge gennem glas. D3-vitamin har især betydning for at knoglerne opbygges korrekt.
Foder og kalk
Desuden har også foderets indhold af kalk og fosfor betydning for knoglerne. der skal være så meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Skildpaddens foder skal indholde A-vitamin, det har betydning for at huden og mund- og øjenslimhindens sundhed. Tilsæt derfor foderet vitamin- og kalkpulver indeholdende D3-vitamin. Da Guldskildpadder kun spiser under vandet, kan det være svært at undgå, at vitaminerne flyder ud i vandet. Her kan man stoppe vitaminer og mineraler ind i melorme eller regnorme, som skildpadderne vil æde uden tøven.
Appetit
UVB lys øger appetitten, nødvendig for optagelse af kalk og vitaminer, aktivitetsniveauet og parringsadfærden, UVB-lys er nødvendig for, at dyrets hamskifte og skjoldet udvikler sig som det skal og skildpaddens kan skifte sine skæl/skjoldplader uden problemer, som dyret vokser til.
Bemærk! At en UVB pære, afgiver ikke varme nok (max. ca.26 grader), til en solplads, det er ikke nok varme, til de fleste sumpskildpadder.
Det er derfor også nødvendigt, at hænge en varmepære op, over solpladsen.
Truet art
Forskere forudser nu, at Guldskildpadden – Chrysemys picta vil blive udryddet, på grund af den globale opvarmning
En trio af forskere fra Iowa State University har forudsagt, at Guldskildpadden styrer mod udslettelse, over det næste århundrede, som følge af den globale opvarmning. Forskningen der er udført af holdet, tyder på, eftersom planeten bliver varmere, så vil Guldskildpadden begynde at producere, kun hunner, hvad der vil fører til en gradvis udryddelse af arten.
Guldskildpadder
Guldskildpadder er nogle af de mest almindelige arter, af skildpadder, i Nordamerika og derfor ikke i øjeblikket opført som truede.
Det vil snart ændre sig, forudsiger ISU teamet, fordi kønnet på skildpaddens afkom er bestemt af luftens temperatur, i mens de er unge og stadig udvikler sig, inde i ægget. Team medlem Fredric Janzen har studeret Guldskildpaddens ruge vaner, i over 25 år. Han har fundet ud af, at Guldskildpaddens rede, ligesom mange andre krybdyr, er påvirket af hvor varmt eller koldt det er udenfor. Jo varmere temperaturen er, så vil det resultere i, at der fødes flere hunner, er det koldere, så vil det resultere i, at der kommer flest hanner.
Sus
succesrate
Forskning viser en succesrate på 40 ud af 46. Deres modeller viser, at en gennemsnitlig temperaturstigning på blot 1,1 ° C ville være nok til, at Guldskildpadden vil producere flest hunner. Den generelle konsensus blandt Jordens videnskabsmænd, er, at de gennemsnitlige temperaturer i Nordamerika, vil stige med cirka 4 ° C i løbet af det næste århundrede. Medmindre der sker ændringer, vil det med størst sandsynlighed, udslette Guldskildpadden som art.
Æg
Guldskildpadden er i stand til at justere timingen, af deres æglægning. Holdet konstaterer, at dyrene kan rykke deres æglægning, med op til 10 dage. Hvis det er meget varmt i foråret, så vil hunnerne begynde at lægge æggene tidligere. Det samme kan ske, hvis foråret kommer sent, her kan skildpadden udskyde æg-lægningen nogle få dage, i håb om, at det vil blive varmere. Men det vil ikke være nok til, at forhindre, at det hovedsagligt vil være hunner, der fødes i fremtiden.
Klima tilpasning
Holdet siger, selv om skildpadderne vil forsøge, at tilpasse sig, det varmere klima, eventuelt ved at lægge deres æg i skyggen, det vil ikke hjælpe, fordi det stadig vil være for varmt. Guldskildpadden har en lange levetid og tager lang tid om at blive kønsmoden, og på grund af det, vil dyret ikke være i stand til at udvikle sig i takt med den globale opvarmning. Holdet siger, dyrene vil simpelthen løber tør for tid.
Havedam
Hvis du har en havedam, så kan du sætte dine Guldskildpadder derud, om sommeren. Men det er vigtigt at huske, at skildpadder er rene udbryderkonger. En stensætning rundt om dammen vil sjældent være nok. Du skal sikre stedet, med en indhegning. Et udendørs ophold er vældig sundt for skildpadderne. De får masser af ufiltreret sollys, så de kan danne D3-vitamin. Som et supplement vil de også selv kunne fange små vanddyr, og endnu bedre vil en havedam give dem mere vand at svømme i.
———————————————————————————————————————————————————————————————————
Skildpaddernes Historie:
Skildpadder lever mange forskellige steder i verden.
Skildpadder er krybdyr.
I Danmark har vi også en skildpadde: den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis).
Skildpadderne så dagens lys for ca. 200 millioner år siden.
Vi synes skildpadderne er sjove fordi de har en lang historie.
Skildpadderne har nemlig levet side om side med dinosaurerne, og længe efter dinosaurerne uddøde.
Tænk skildpadderne har mødt de første mennesker på jorden.
Skildpadderne kan opdeles i henholdsvis landskildpadder, havskildpadder og ferskvandsskildpadder.
Skjoldet:
Skildpaddernes skjold beskytter selve skildpadden. Derudover beskytter skjoldet skildpadden mod fjender, som de ikke har så mange af.
Skildpadder i vand har flade skjolde, så de kan glide igennem vandet.
Skildpadder på land har høje skjolde, så rovdyr ikke kan gabe over dem.
Skildpadden vokser sammen med skjoldet:
Skildpaddernes ribben og ryghvirvler er vokset sammen med skjoldet. den kan ikke kan bevæge sine ribben, når den trækker vejret. den bruger i stedet de muskler, som sidder øverst på benene, for at cirkulere luft.
Krybdyr har oftest et tandsæt med meget primitive tænder, som de kan holde fast, rive og flænse med. Skildpadder har ikke tænder, men et skarpt hornnæb, som skærer føden i stykker. De fleste skildpadder er planteædere og spiser også græs, blade og frugt. Der findes også kødædende skildpadder. Ferskvandsskildpadderne spiser små insekter og krebsdyr, hvor havskildpaddernes føde består af tang, vandmænd og bløddyr mm.
Yngel:
Alle skildpaddearter lægger deres æg på land. De fleste arter graver deres æg ned, og æggene udruges ved varmen i jorden. Det er ikke skildpadderne, der ruger på æggene.
Ungerne klarer sig selv når de udklægges. Nogle skildpadder lægger mellem et og fire æg, mens andre lægger over 100. Under udklækningen bruger ungerne deres ægtand til at få hul på skallen. Ægtanden forsvinder igen kort tid efter udklækningen, da de ikke skal bruge den igen.
Hunnerne kan lægge æg flere gange efter en parring, de har en såkaldt “sædgemmer” og kan befrugte æggene senere hvis de vil.
Livet i de lune klimabælter:
Mange ferskvandsskildpadder i det lune klimabælte graver sig ned i mudderet i vintersæsonen hvor de går i dvale.
Skildpadden er et krybdyr og har brug for varme for at holde sig i gang. I dvale perioden, nedsættes stofskiftet væsentligt, og den behøver ikke at søge mod overfladen for at ånde. Skildpadden får sin nødvendige ilt fra vandet omkring hvor den optager ilten igennem analsækkene ved endetarmen.
Skildpadden er truet:
Skildpadden er hårdfør og har eksisteret i ca. 200 millioner år, men menneskets aktivitet gør den sårbar.
Der findes ca. 272 forskellige skildpaddearter, men halvdelen er på den såkaldte IUCN-rødliste.
Alle syv havskildpaddearter er på den røde liste. før i tiden fangede søfolk havskildpadder, som de tog om bord på deres skibe.
Skildpadderne kunne overleve i lang tid uden vand og føde, så søfolkene havde friskt kød i lang tid.
Den dag i dag indfanges mange havskildpadder pga. kødet og æggene, som de lokale spiser. Fiskeriet er stigende, og mange skildpadder ender i fiskernes net. Særligt omkring ynglepladserne indfanges mange skildpadder. Skildpadden dør, når den fanges, og æggene går til.
Skildpadderne er truede, på grund af turistindustrien vokser år efter år.
Flere hoteller bygges og turisterne søger til de små strande, som skildpadderne yngler på. Menneskernes res nysgerrighed distraherer skildpadderne. Elektrisk lys desorienterer ungerne, så de ikke kan finde vandet, og turisterne træder ofte uden at vide det i skildpaddernes reder.
Skildpadderne skifter ikke strand, når de forstyrres, de vender altid tilbage til de samme strande år efter år.
Turister køber smykker og andre effekter lavet af skildpaddens skjold, hvilket også udrydder skildpadderne.
Over 1/2 af alle arter er stærkt truet.
Monkey World prøver at hjælpe i Danmark:
Der er redningscentre for skildpadder. Her indsamler man skildpadder fra hjem hvor man ikke længere har plads eller tid.
Vi ønsker at indsamle penge til:
- Bygge bedre faciliteter til at opdrætte truede skildpadder
- Redde konfiskerede skildpadder fra dårlige vilkår, ulovlig import m.m.
- At kunne give skildpadderne et trygt og sikkert hjem.
Monkey World er for børn og unge i Græsted og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og padernes hyggelige dasen i baggrunden.
Skrevet af Dennis juli 2014