Dværgsilkeaber:
Monkey World Dværgsilkeaber ⇒ Læs mere om vores populære silkeaber: silkeaberne Chip og Chap bor under lofter i Monkey Worlds regnskov. Aber skal ikke spærres inde, de skal være så frie som muligt, hvis du ønsker at få et godt forhold til dem.
I Monkey World har vi to dværg silkeaber:
Chip
De Dværgsilkeaber, du kan se i Monkey World, kommer gerne helt tæt på, for at se om du skulle have lidt mad med dig. De er nemlig meget nysgerrige og vil gerne være med til alt, hvad der sker på terrassen, hvor de bor.
Chip og Chap elsker når man sidder og hygger inde hos dem. De kommer måske endda helt op og sidde på knæet, hvis man er stille nok.
Pygmæ
Silkeaber eller Pygmæ Marmoset, som de også bliver kaldt, er ikke kun den mindste silkeabeart i verden, men faktisk også den mindste abe art. Denne art er så let og har så fine kløer, at de kan klatre på hovedet på grenene.
Dværgsilkeabe (Pygmy marmoset) Cebuella pygmaea (tidligere Callithrix pygmaea)
Vi har i Monkey World to dværg silkeaber, Chip & Chap, et yngle par fra 2012
Du kan blive ambassadør for Chip eller Chap!
[wpdevart_youtube]MER5kmGdMGA?rel=0[/wpdevart_youtube]
Dværgaberne Chip og Chap hygger sig i Monkey World.
Aberne bor i regnskoven på terrassen, hvor de har grene, gynger og massere af plads til at hygge sig på.
I regnskoven er der mange andre dyr som Chip og Chap kan se på imens de leger, så de er aldrig alene.
Chip og Chap
Chip og Chap har dyr hele vejen rundt da der på terrassen er bygget to vinter bure til leguanerne, skægagamerne, landskildpaderne, vandagamerne, leopard gækoer, samt de andre silkeaber.
I regnskoven er der suge maller, hajer og 6-7 forskellige typer sump skildpadder, Japanske karper, maller, smerlinger m.m.
Regnskoven
I regnskoven er der allerede et par Parykker, så vi er nød til, at abe parrene kommer til at sidde hver for sig, da vi ikke tror de kan sammen. Skule det vise sig at de ikke ser ud til at generer hinanden, vil vi senere prøve at lukke dem sammen i den ca. 150kvm. store regnskov.
Der findes to underarter af dværgsilkeabe: C. p. pygmaea og C. p. niveiventris (hhv. Western og Eastern pygmy marmoset)
Primater
Dværgsilkeaber er primater (Primates) tilhørende silkeaberne, der er en fællesbetegnelse for de godt 35-40 arter fra egernabe-familien (Callitrichidae) omfattende marmosetter, tamariner og løveaber.
Dværgsilkeaben er den eneste art i slægten Cebuella.
Silkeaberne hører til Nye Verdens/Vest-aber, som også omfatter bl.a. kapuciner, sakier, dødningehoved-, edderkoppe- og brøleaber, og som alle er trælevende og fra Sydamerika.
Dværgsilkeaben er den mindste art af Nye Verdens primater med en størrelse på ca. 12-15 cm plus halen på 15-20 cm. Vægten er ca. 90-140 g. Hunnen har to dievorter.
Dværgsilkeaben:
Dværgsilkeaben har en kompakt krop, og den bløde, tætte pels varierer i brunlige, grålige og gullige farver, mørkest på ryggen, nakken og hovedet, og med striber på halen. I det runde, pelsrige ansigt er der ikke pels lige rundt om øjnene, næsen og munden. De relativt store, nøgne ører er kun lige synlige bag pelsen.
På hver fod er fem tæer, hver med en klo med undtagelse af storetåen/tomlen, der har en flad negl. Aberne bruger kløerne til at holde sig fast med, når de bevæger sig rundt i træerne. Halen bruges til at holde balancen, når de klatrer og springer rundt mellem grene.
Ved kønsorganerne findes duftkirtler, som bruges til at markere gruppens område (sammen med urin) og signalere individets reproduktive og sociale status.
Fangeskab
I fangenskab kan dværgsilkeaber under gode, stimulerende forhold blive over 20 år, dog typisk 12-15 år.
Dværgsilkeaber spiser i naturen primært insekter, frugt, gummi, harpiks og plantesaft. De er specialister i og afhængige af at spise gummi, som sammen med plantesafter udgør hovedbestanddelen af føden. De bruger naturligt meget tid på at gnave hul i visse træarter ved hjælp af deres skarpe fortænder og specialiserede hjørnetænder for at stimulere produktionen af gummi og plantesaft, som gnaves eller slikkes af. Føden suppleres med plantefrø, svampe, nektar, snegle, firben, frøer, æg, fugleunger og små pattedyr.
Silkeaber skal fodres to gange dagligt (morgen og eftermiddag), men der skal altid være adgang til friske silkeabe-foderpiller samt rent drikkevand. Ved hver fodring skal gammelt foder først fjernes.
Foderplan til 2 voksne dværgsilkeaber:
Morgen: Ca. 5 g vælling oprørt i ca. 50 ml vand tilsat 2 dråber multivitamin til børn + ca. 40 g blandet frugt og grønt (f.eks. æble, champignon, ært, majs, gulerod, selleri og diverse andre rodfrugter).
Eftermiddag: Ca. 10-15 g blandet sød frugt (f.eks. banan, pære, melon, mango, papaya o.l.) overdrysset med lidt kalk- og mineralblanding og C-vitaminpulver.
Frugt og grønt kan skæres i mundrette stykker, men kan også serveres i større stykker eller hele, så aberne skal bearbejde det.
Derudover suppleres dagligt, primært eftermiddag, med havregrød, kogte ris, kogt torskerogn, kogt kyllingekød, fiskefrikadelle, rejer (rå eller kogte), hårdkogt æg, yoghurt, mild ost, katte- eller hundemad, hakket oksekød, aflivede museunger o.l. Der gives 1-2 slags, varierende fra dag til dag.
Hver 2. dag gives hvert individ ca. 5-10 g akaciegummi og ca. 2-3 stk. insekter (f.eks. græshopper, fårekyllinger, melorme o.l.).
Skåle
Foder- og drikkeskåle (en flaske kan også benyttes til drikkevand) anbringes, så aberne har let adgang hertil og de ikke kan forurenes oppefra (f.eks. med en hylde over). Hver 2. dag skal tørfoderet udskiftes (det gamle smides ud), og beholderne vaskes. Dog kan tørfoderet holde sig frisk i 4-5 dage, hvis det gives i en delvist lukket beholder (f.eks. med huller i siden).
Yngel
Dværgsilkeaber kan yngle året rundt og får op til 2 kuld årligt, dvs. et kuld ca. hver 5.-6. måned. Der vil i en typisk familiegruppe være ét ubeslægtet ynglepar, som udskiller nogle feromoner (duftstoffer) for at undertrykke ungernes kønsmodenhed. På den måde undgås indavl. De resterende gruppemedlemmer vil i stedet hjælpe med opfostringen af yngre søskende (eller hos større grupper eventuelt nevøer/niecer), og via deres nære slægtskab til afkommet fører de deres egne gener videre.
Når en hun danner par med en han, yngler hun typisk 1-2 gange årligt resten af hendes liv. Det er formentlig specielle duftstoffer, der signalerer hunnens brunst over for hannen.
Drægtighedsperioden er ca. 4,5 måneder, og allerede 10 dage efter fødslen kan hunnen være parringsklar igen. Der fødes oftest 2 unger (tvillinger), sjældnere 1 eller op til 4 unger, der hver vejer ca. 15-25 g.
Efter fødslen klynger ungerne sig straks fast til moderens ryg, men faderen vil fra starten bære ungerne det meste af tiden, undtagen når de skal die hos moderen. Efter 20-30 dage vil de begynde at blive mere nysgerrige, selvstændige, legesyge og udforske omgivelserne på egen hånd. De vil desuden begynde at indtage fast føde, i starten ved at tage det fra forældrene, som supplement til modermælken. Også i denne periode vil de andre gruppemedlemmer aktivt deltage i yngelplejen, bl.a. ved at bære ungerne rundt på ryggen, hjælpe dem med at finde føde, lære dem at jage og beskytte dem mod naturlige fjender.
3 Måneder
Som ca. 3 måneder gamle vil ungerne fravænnes modermælken og være nogenlunde selvstændige. Her vil de begynde mere aktivt at interagere med de andre individer og lære at begå sig socialt. 5 måneder efter deres egen fødsel vil der normalt fødes endnu et par unger, som de vil bære på og lege med.
Først som ca. 15-18 måneder gamle er ungerne fuldvoksne og kønsmodne. I naturen vil de voksne unger som regel på et tidspunkt forlade deres gruppe for at danne par med en mage og således danne en ny familiegruppe.
Da alle unger naturligt hjælper med at opfostre yngre søskende og herigennem selv lærer at være forældre og begå sig socialt, må unger ikke tages fra familien for tidligt. De må tidligst tages fra deres familie, når følgende (2.) kuld unger er selvstændige, og helst først når det efterfølgende (3.) kuld unger er født, dvs. når de er ca. 1 år gamle. I den periode er forældrene og resten af familien travlt optaget med de yngre unger, og på den måde bliver indgrebet i familien hurtigt glemt. Hvis hunungerne bliver sammen med forældrene i for lang tid (mere end 1½-2 år), er der risiko for, at de bliver permanent sterile.
Grupper
I visse grupper vil voksne unger jages af yngleparret, mens andre grupper med voksne unger trives fint sammen. Jages et individ, skal det tages fra gruppen og sættes til en ny mage, så stress og mistrivsel (både for ungen og resten af familien) undgås.
Der må aldrig avles på tætbeslægtede individer (f.eks. søskende, forældre-unger).
Monkey World er for børn og unge i Birkerød og dens omegn. Vi vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv. Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen og tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde, med rislende vand og abernes milde kvidren i baggrunden.
Dværg silkeabe
Chap, silkeabe
Abe
