Grå papegøje

Den rødhalede Gråpapegøje, Andrea flyttede ind i Monkey World i sensommeren 2017. Her har hun boet siden da, med andre papegøjer som blåpandede amazoner, blågule araer, kakaduer og andre grå jacoer.

Tilbage til forsiden

Gråpapegøje
Andrea er en tam lys grå Jaco papegøje. Andrea elsker at sidde på hovedet af personalet

Gråpapegøje, Andrea

Andrea, den grå Jaco papegøje er en gråpapegøje, elsker legetøj især gyngerAndrea blev flyttet til et nyt bur/voliere med den grå jaco Oskar, hvor vi havde håbet på, at de ville danne par. Dette skete dog ikke, og de blev begge flyttet ud i det store voliere udenfor, hvilket Andrea er utrolig glad for.

Lige nu bor Andrea i et voliere indenfor henover vinteren sammen med andre grå jaco papegøjer. Mens hun sidder sammen med dem, kan hun snakke og lytte til de andre papegøjer, og der er ikke gået længe, før hun lærte en glose eller to af de andre jacoer.

[wpdevart_youtube]Hv7E0-XnlMQ?rel=0[/wpdevart_youtube]

 Her kan du læse lidt om Gråpapegøje Andrea:

Andrea er en sjov og underholdende fugl, som er guldværd at blive venner med. Hun nyder at sidde på hovedet af folk, og det er ofte der, hun vil søge hen og sidde først.

Gråpapegøje, Andrea
Andrea den grå Jaco papegøje gør sig til over for hendes Fodermester.

Lækkermås

Andrea og jeg er stadig tætte. Hun sætter sig på min skulder, når jeg er ude i voliereret, hvor hun så læner hovedet mod min kind for at få kys og nus. Hvis jeg ikke holder min opmærksomhed på hende, begynder hun at sige ting som “Dygtig”, “Det var godt”, “Av” og “Gå nu væk”, hvilket er sætninger jeg har sagt, men ikke bevidst lært hende. Hver dag forsøger jeg at lære hende at sige “Hej smukke”, men intet held endnu, hun er en dejlig Gråpapegøje.

Forelskelse i en fugl

Da Andrea kom til os, kunne jeg ikke lade være med at forelske mig i hende. Det var svært at holde fingrene fra hende, da hun ankom. Det første stykke tid, mens hun sad i den lille regnskov og vendte sig til de nye lyde, lugte og omgivelser, brugte jeg rigtig meget af min tid på at give hende ærter og snakke med hende. Der gik ikke længe, før jeg fik lov til at nusse hende på hovedet mellem tremmerne.

 

Gråpapegøje
Andrea er blevet helt tam. I dag har Cecilia trænet med Andrea (tror de har træner, min trøje matcher dig godt Andrea).

Andreas Historie:

Andrea fandt vi på DBA efter vi havde besluttet os til at vi havde både tid og mulighederne for at have en papegøje og da jeg tidligere selv har opmadet og arbejdet med papegøje så savnede jeg det. Vi havde læst om hvilken type fugl vi ønskede os og som passede ind i vores familie.

Vi kørte til Herfølge syd for Køge for at se på hende og se om vi klikkede godt med hende og hendes personlighed.

Da vi ankom til stedet mødte vi det her ældre par som havde en masse fugle og en masse lækre vouliere og nogle hunde.

De viste os deres små Grå Jaco unger som vi fik lov til at holde og se hvordan de fodrede og håndterede dem og de forsikrede at Andrea havde fået samme behandling som lille, hvorefter vi kom ud i haven til en stor vouliere midt i haven som vi umiddelbart kunne se kun husede Andrea, hvilket dog undrede os lidt da hun virkede meget sød og afbalanceret overfor os og vores lille dreng.

Jordnødder

Vi gav hende lidt jordnødder og fik spurgt lidt ind til hende, og det var primært kun hendes mand det gik derind og viste os hvor sød og kærlig hun var og bagefter gik Jesper derind og hun var jo simpelthen bare så sød og kærlig, så vi faldt pladask for hende, da det var vigtigt for mig at det var en rolig og rar fugl vi fik, grundet at jesper aldrig har haft med fugle at gøre før og jeg mente jeg nok ville kunne arbejde mig roligt hen imod hendes tillid.

Aflevere tilbage

Vi spurgte selvfølgelig ejerne inden vi besluttede os, om hvis det nu ikke fungerede, om de så ville have interesse i at få vores Gråpapegøje hjem igen (her blev der aldrig talt om refundering af beløbet) deres svar var at de var helt sikre på vi var de helt rigtige til Andrea og at det nok skulle blive rigtig godt.!

Vi blev enige om at køre hjem og lige tænke over det og så komme igen en gang mere og besøge hende inden vi tog hende med hjem, og efter 14 dage blev vi enige med parret om at besøge hende igen og vi havde fået købt bur og sat op sådan så alt var klar til hende.

De første 14 dage

Vi fik vores Gråpapegøje hjem og fik besked på at lade hende blive i buret den første uge til 14 dage og vi fik papirerne med på hende som vi ikke kiggede mere på fordi vi var blevet overbevist om det var parrets eget opdræt, og vi kørte så hjem til KBH med Andrea som fløjtede og sang hele vejen.

Da vi kom hjem, gjorde vi som vi fik besked på og gav hende ro og lidt godter men allerede 2 dage efter virkede hun meget ivrig for at komme ud til os, hvilket vi ikke kunne bære at hun skulle være lukket inde, så vi lod hende komme ud og sidde hos os, og vi begyndte stille at tale med hende og hendes kærlighed faldt med det samme på Jesper hvor hun mest bare ignorerede mig.

Angribe

Efter et par dage herhjemme begyndte hun at angribe mig når hun sad i buret ved at kaste sig ud imod tremmerne og lade som om hun ville nusses men når jeg stak fingeren ind til hende så hakkede hun efter mig, så jeg tænkte hun bare skulle have mere tid, så skulle det jo nok komme.

Gråpapegøje Adfærd

Vi undrede os mere og mere over hendes adfærd og kontaktede derfor de tidligere ejere, samt vi fandt papirerne frem på hende og kunne så læse os til at Andrea ikke var deres eget opdræt men derimod kom fra en opdrætter i Jylland som vi kontaktede for at få lidt info, men han kunne fortælle os at han i hvert fald ikke havde solgt fuglen til det par i Herfølge og at han syntes der var meget synd at høre om hvad der var sket, men han kunne desværre slet ikke give os noget info om fuglen, fordi han kunne ikke vide hvad der er sket siden hun blev solgt men at hans kone var den eneste der opmadede ungerne så de var alle vandt til kvinder, børn og andre dyr og var godt socialiseret inden de kom fra hjemmet.

Forsvarsposition

Alt imens de tidligere ejere gik totalt i forsvarsposition og ville ikke fortælle os noget som helst, de angreb og med at vi havde ikke hørt efter og vi skulle ikke have lukket hende ud af buret før efter 14 dage og desuden måtte det være vores skyld at Andrea pludselig ikke kunne lide kvinder fordi vi ikke havde hørt efter eller fordi vi havde gjort det modsatte af hvad de havde sagt og de var ikke interesseret i at FÅ hende retur også selvom vi aldrig spurgte til at få vores penge retur for fuglen – så ejerne ville end ikke have “deres” egen fugl retur gratis?!..

Zoo

Jeg kontaktede fugle adfærds specialisten i zoologisk have for at få nogle gode råd til hvordan vi kunne vinde min Gråpapegøje´s tillid men han mente helt bestemt at fuglen måtte have haft en behagelig oplevelse med kvinder siden at en fugl der var så ung (1 år) allerede havde besluttet sig til at hade kvinder!.

Men han gav os et råd om at min kæreste skulle lade være med overhoved at henvende sig til hende og at det den næste uge KUN var mig der havde med hende at gøre så hun fandt ud af at jeg var den forsørgende og omsorgsfulde, men efter en uge med dette tog jeg hende ud en dag, og mens jeg sad med hende satte hun sig pludselig fast i skulderen på mig og bed alt hvad hun kunne og dér besluttede vi at nu måtte vi lade hende komme til et nyt hjem med primært mænd og hvor hun måske kunne finde ro i en flok eller lære at finde sin plads i et hierarki.

Hvem tager imod papegøjer

Vi var meget kræsne med hvem der skulle have lov til at have vores Gråpapegøje med hjem. Vi skulle være sikre på vi havde gjort det fuldstændig udtrykkelig klart for folk at hun IKKE kunne lide kvinder!

Her fik vi anbefalet at tage kontakt til Dennis Ry og Monkey World.

Han havde erfaringen og mulighederne for at give Andrea det helt rigtige hjem. Give vores Gråpapegøje omsorg og den kærlighed som hun fortjente.

Og det er en beslutning vi aldrig har fortrudt.

Mange glade hilsner

Jesper, Natascha & Gabriel.

Monkey World er for børn og unge i hele det Danske land. Monkey World vil gerne gøre noget for børn og unge, der har det svært. Det kan være udviklingshæmmede, kræftramte, skilsmissebørn, autisme, stressramte børn og unge uden et sted at kunne være sig selv.
Monkey World er et sted, hvor man kan tage en pause fra hverdagen. Tage et par dybe indåndinger i et afslappet, afstressende og roligt miljø på en ny måde. Stress af med rolige omgivelser, søde dyr.
lyt til vand og Andreas snakken og junglelyde i baggrunden af vores lille hyggelige regnskov.