Amherstfasan
Amherstfasan – Diamantfasan er en hønsefugleart i familie med de almindelige fasaner. De stammer fra områder i det sydvestlige centrale Kina og strækker sig ind i det sydøstlige Tibet og nordlige Myanmar.
Amherstfasanen stammer oprindelig fra det sydlige Kina, men den er indført bl.a. som jagtfugl og tamfugl stort set over hele verden. Hannen er ikke til at tage fejl af med den iøjnefaldende og farveprægtige fjerdragt. Hunnen har en mindre fremtrædende fjerdragt i en brunlig nuance.
Hvor bor de
Amherstfasanen lever vildt i tætte skove med en kraftig underskov, og derfor har hannen let ved at skjule sig på trods af sin markante fjerdragt. Fasanerne søger føde på jorden, og de går efter frø, friskt grønt og forskellige smådyr så som insekter og orme. De er ikke gode til at flyve, og de foretrækker at løbe, hvis de forstyrres. Er der farer på færde, letter de og flyver væk i en larmende og lidt klodset flugt. Om natten søger de op i træerne for at sove.
Du kan møde og fodre vores fasaner hvis du har købt korn. Fasanerne bor i ugle reservatet hvor vi to gange om dagen fodrer, så du kan opleve uglerne spise og bevæge sig
Yngel
I yngletiden udstøder hannen en høj og metallisk galen. Han opretter et territorium, som forsvares ihærdigt over for andre hanner. Territoriegrænsen bevogtes flere gange om dagen, og markeres bl.a. ved den karakteristiske galen. Hannen holder harem, og der er typisk 2-3 hunner i hvert territorium. Op til parringen udfører hannen en særlig parringsdans, hvor han valser om hunnen med rejste fjer alla en påfugl i mindre størrelse.
Amherstfasan rede
Reden er forholdsvis simpel. Den bygges godt skjult, og formes som en lille fordybning foret med dødt plantemateriale og fjer. Hunnen lægger 6-10 æg, som hun ruger på i ca. 3 uger. De nyklækkede kyllinger forlader reden allerede efter nogle få timer, og hunnen fører dem rundt i jagten på føde, som for ungernes vedkommende bl.a. består af frugt. Efter klækningen vender familien ikke tilbage til reden. Når ungerne er et par måneder gamle, må de klare sig selv.
Krysninger
Amherstfasanen er kendt for at kunne danne krydsninger med andre fasaner i fangenskab. Det gælder f.eks. med guldfasanen, og afkommet kan rent faktisk også formere sig..
Trusler
I naturen jages amherstfasanen af stort set alle større rovdyr, men den værste fjende er mennesket, som jager fasaner på jagt. Alligevel betragtes fasanen som ikke truet, hvilket måske hænger sammen med fuglens fantastiske evne til at skjule sig kombineret med en relativ høj formeringsevne.